< Tilbage

Beregn dit ligevægtsindtag - Læs om kalorie under -og overskud

Beregn dit ligevægtsindtag - Læs om kalorie under -og overskud

For at opnå dit ønskede mål om vægttab, muskelopbygning eller blot at beholde vægten, så er det vigtigt at starte ud med at finde dit ligevægtsindtag. Ligevægtsindtaget er dét antal kalorier, du bør indtage på én dag af mad og drikke, for hverken at tabe dig eller tage på - men simpelthen bevare og opretholde din vægt. Vi kan også kalde ligevægtsindtaget for den perfekte guideline til dit ønskede kropsmål.

Hvordan beregner jeg mit ligevægtsindtag?

Ligevægtsindtag er forskelligt fra person til person, da vi alle er bygget forskellige. Du finder dit eget ligevægtsindtag ved hjælp af en simpel ligevægtsberegner. En beregner der skal bruge følgende oplysninger fra dig: Køn, alder, højde, vægt samt dit daglige aktivitetsniveau.

Hos Get Fit Food har vi forsøgt at gøre det så nemt som muligt for dig at finde frem til lige netop dit ligevægtsindtag - og derved også dit ønskede mål. Via vores egen ligevægtsberegner, som du finder lige HER, kan du på blot 15 sekunder finde frem til dit ligevægtsindtag.

Da ligevægtsberegneren ikke altid er 100% præcis, så anbefaler vi hos Get Fit Food altid, at du starter med at veje dig, spise dét antal kalorier som ligevægtsberegneren siger er dit ligevægtsindtag og veje dig igen 1-2 uger efter. Har du efter den tid ikke tabt dig eller taget på, så kan du stærkt regne med, at beregneren har regnet dit ligevægtsindtag ud korrekt.

Jeg ønsker at beholde mit ligevægtstal

Når du har fundet frem til dit ligevægtstal, så er næste spørgsmål, hvordan man beholder det tal – hvis det er ens mål. Kort fortalt handler det i sidste ende om dit kalorieindtag og om at indtage de antal kalorier, som beregneren viser dig. Hold det fornuftigt, få bevæget kroppen og forkæl dig med måltider, som giver kroppen og hjernen den rette næring.

Jeg ønsker at tabe mig

Står du med et ønske om vægttab, så skal du kaloriemæssigt ligge dig lavere end dit beregnede ligevægtsindtag. Typisk 250-750 kalorier lavere end dit ligevægtsindtag afhængigt af, hvor hurtigt du ønsker det skal gå. Vi anbefaler dog ikke, at man ligger sig lavere end 750 kalorier i underskud, da det kan have en modsat effekt på din forbrænding.

Jeg ønsker at opbygge muskler

Står du derimod med et ønske om at tage på og/eller at opbygge muskler, skal du kaloriemæssigt ligge dig over dit ligevægtsindtag. Typisk 250-500 kalorier over dit ligevægtsindtag. Vi anbefaler ikke flere kalorier end dét, da der kan være større chance for at tage for meget fedt på.

Sunde målsætninger

Uanset hvad dit kropsmål er, vil vi hos Get Fit Food altid anbefale dig at sætte dig selv nogle sunde og ikke mindst realistiske målsætninger. Vi tror selv på en længerevarende livsstil, da vi har erfaret på egne kroppe og sind, at man kommer længst med den rette balance i livet – og her vil vi gerne hjælpe dig til at holde styr på det antal kalorier, du skal have om dagen.

Har du brug for hjælp til at beregne og forstår dit ligevægtsindtag? Så kontakt Get Fit Food i dag, og lad os hjælpe dig på vej.

 

KONTAKT OS